Lineo pensler
Uanset kreativ disciplin, har vi penslen til dig
Vi har et bredt udvalg af kunstnerpensler fra Lineo.
Her er alt fra syntetiske skolepensler til akvarelpensler i fineste Kolinsky-mårhår. Fælles for alle pensler er, at de produceres af særligt udvalgte materialer, af særligt oplærte penselmagere, der alle efterlever de høje kvalitetskrav i Tyskland og pensler Albert Bieringer GmbH, generelt.
Vil du vide mere om størrelser, former, pleje & rengøring og materialer, så finder du gennemgange og forklaringer herunder. Vi deler også de professionelles tips til rengøring og pleje af dine pensler, så de holder længe.
Læs mere om:
Se alle vores pensler her
Penselmaterialer
Kolinsky mårhår
Kolinsky-måren lever i de nordlige dele af Sibirien og Kina, hvor der er ekstremt koldt. Dyrene har tilpasset sig til disse forhold ved at have en tæt pels. Man bruger halehårene fra hannens vinterpels til at fremstille penselhår. Hårene er tynde, relativt lyse. De giver penslen en særdeles god elasticitet og holder formen godt. Samtidig holder de godt på vandet og er ideelle til akvarelpensler. Kolinsky mårhår er det bedste valg til de fleste anvendelser inden for akvarel.
Kolinsky mårhår er en særdeles eftertragtet råvare med en pris der kan sammenlignes med guld, og penslerne kan derfor synes dyre, men til gengæld fås det ikke bedre.
Mårhår
De almindelige mårhår brugt til pensler stammer fra mårarter, der lever i de sydligere egne. De har knap så kraftig pels som kolinskymår og de er langt billigere. Hårene er knapt så stærke og lidt mørkere end kolinsky. De holder godt på form og vand og er velegnede til akvarelpensler og kan også bruges til akryl og olie
Egernhår
Hårene kommer fra halen på canadiske og russiske egern. Man skelner mellem blå og Kazan-egernhår - sidstnævnte bruges især til porcelæn og keramik. Egernhår er meget bløde og smidige samt gode til at holde på farven. De er dog noget mindre elastiske og formstabile end mårhår. De er derfor velegnet til at sætte streger, hvor penslen helst ikke skal slå ud. Pensler til pinstriping vil typisk være fremstillet af egernhår.
syntetisk "toray" hår
"Toray" er et syntetisk hår, der opfører sig som naturhår på mange måder: Det krummer sig, så man kan lave en spids pensel, det er særdeles elastisk og holder godt på formen. Den mangler dog naturpenslers naturlige modhager, og derved afgiver den hurtigere farven. Fås i forskellige farver og med forskellige grader af spændstighed og styrke.
Mixhår
Når man blander syntetiske hår med naturlige hår, får man noget af begges egenskaber. Man kan derfor lave pensler, der er billigere end dem af rent naturhår, som stadig holder godt på farven. Samtidigt er prisen behersket, og derfor er mixhår et meget populært valg.
svinebørster
Til Lineos pensler bruges udelukkende udvalgte svinebørster fra den kinesiske by Chungking. Disse børster er hvide, robuste og adskiller sig fra de fleste andre ved at have en god stivhed, elasticitet og evne til at modtage farve. Stivheden på svinebørsterne gør dem ideelle til opbygning af lag, eller hvis man skal have mere struktur i overfladen.
Oksehår
De lyse, brune og sorte oksehår kommer fra ørerne på specielle typer af okser. Hårene er på samme tid kraftige og elastiske og er derfor meget velegnet til oliemaling.
grævlingehår
Hårene fra grævlingen er tyndest ved roden og tykkest ved spidsen, så penslen får et mere tæt og fyldigt udseende. Man bruger især pensler fra grævlingehår til at blande farver sammen.
Penselstørrelser
Hvordan aflæser man størrelsen på en pensel?
I modsætning til de fleste andre elementer i arbejdet med kunst, er der ikke nogen faste mål på penslers bredde og længde. Målene er relative, og det vil sige, at en størrelse 2 i en rund syntetisk pensel ikke er det samme som størrelse 2 i en rund mårhårspensel – blandt andet fordi mårhår kan blive tyndere. Desuden er flade pensler som regel større end runde pensler.
Størrelserne angives med et tal fra 0 og opefter. Pensler der er tyndere end 0 får flere 0’er, så en 00000 er tyndere end en 00, der er tyndere end en 10
Jo tyndere pensler er, jo kortere er hårene. Specielt korte eller specielt lange hår er angivet i beskrivelsen.
Penselformer
Hver form har sit specifikke formål
1. Flad
En flad pensel er velegnet til at farvelægge store områder hurtigt og ensartet. Flade pensler med kortere hår kan også bruges til at presse malingen ind i lærredet. Fernis lægges på med flade pensler.
2. Flad, afrundet (filbert)
I akryl-, olie- og gouachemaling, bliver filbert-pensler brugt til det meste af arbejdet. Den gode dækkeevne og afrundede form gør, at man kan bygge lag og større detaljer op i billedet.
3. Rund
De spidse runde pensler er gode til fine detaljer, tynde streger. De er også velegnet til vådt-i-vådt teknik, da man kan dosere vandet mere kontrolleret. Mange akvarelteknikker bruger runde pensler.
4. Sabelsleppert
Naturlig halespids – som regel fra egern, som kan bruges til at trække linjer med.
5. Skråt skåren
En flad pensel, der er skåret i vinkel. Velegnet til præcise strøg i linjer eller kurver, hvor der skal være meget farvedækning.
6. Vifte
En pensel, hvor hårene spredes i en vifteform. Velegnet til blanding af farver på materialet.
Rengøring og pleje af pensler
sørg for at DINE PENSLER HOLDEr LÆNGE
Tørring
Efter du har renset din pensel, skal du lade den tørre i spidset tilstand - altså i den form den skal have - ved stuetemperatur.
Den bedste måde at tørre en pensel er ved at hænge den, så vandet kan fordampe. Læg aldrig en pensel på en radiator og forsøg aldrig at tørre den med varmluft eller solskin, da det vil beskadige hårene og ødelægge penslen.
Rengøring af pensler
Akvarel- og akrylmaling skal vaskes ud, mens penslen stadig er våd, til der ikke er mere maling i penslen. Det samme gælder blæk og tusch.
Tør oliemaling af penslen med en blød klud. Efter den første afrensning af penslen, anbefaler vi at man bruger en fedtbevarende kernesæbe. Sørg for at der ikke er malingsrester tilbage på dupskoen, der sidder mellem hår og skaft, da den ellers ikke kan holde penslen i sin optimale form.
Opbevaring og pleje
Det beskyttende plasticrør er kun til transportbrug og må aldrig sidde på en våd pensel. Naturhårspensler kan spalte i spidserne, når de er blevet brugt rigtigt tit, og du kan forlænge deres levetid ved at påføre lidt gummi arabicum.