Norma papir fra Viking
Smukt, syrefrit og miljøvenligt papir til print, tegning, skrivning og arkiverer.
Med Norma har vi skabt et helt nyt papirsortiment med enestående tekniske og miljømæssige egenskaber - vel at mærke uden at prisen er løbet løbsk.
Norma findes i et bredt udvalg af gramvægte, formater i løsark og blokke. Viking Norma er papir som det burde være. Gennemtænkt, sikkert, lækkert og miljøvenligt. Se udvalget herunder og husk at bestille en gratis prøvepakke.
Se alle produkterne i Viking Norma-serien her
Idéerne bag Viking Norma
– bygger på Vikings stærke holdninger til miljø og kvalitet.
Pointen
Norma serien er lavet af det samme smukke, gedigne, syrefrie papir, blot i forskellige tykkelser. Papiret har en diskret, naturlig struktur som gør det behageligt at røre ved. Ingen af Norma produkterne er påført logo, hvilket gør dem velegnet til ens egen profilering.
Ønskes det, kan vi fra ca. 500st levere Norma i andre formater, med eget tryk, præg osv.
Farven
Normas farve er også et kapitel for sig. Mange papirtyper er enten for kolde (dvs. blålige) eller varme (dvs. gullige) i farven – Norma er derimod perfekt afstemt i en nuance som VIKING kalder “Nordlig hvid”. Oplev farven i praksis – så forstår du øjeblikkeligt forskellen.
Teknikken
Norma papiret er syrefrit, permanent og arkivbestandigt efter ISO 9706 standarden, hvilket i praksis betyder, at det er produceret så godt som det lader sig gøre. Papiret indeholder naturlige fibre, kalk og stivelse - og er så rent, at det faktisk kan spises. Vi kan i den forbindelse oplyse, at konsistensen er til den tørre side og at smagen ikke byder på de store oplevelser.
Miljøet
Norma papiret er produceret efter de højeste standarder for miljøvenlig produktion og ansvarligt skovbrug. Vikings ejer, Jens Myhren Thomsen, har sommerbolig tæt ved fabrikken og padler jævnligt i kajak i fjorden hvortil produktion udleder vand. Miljøet stortrives - af den simple årsag, at fabrikken tilstedeværelse ikke kan ses, måles eller mærkes. Præcis som det skal være.
Certificeringer
Papiret overholder kravene til de kendte certificeringer som FSC og PEFC, men i stedet for at bruge ressourcer på bureaukratiet omkring disse, har Viking valgt at støtte genplantning ved at indtræde som officiel samarbejdspartner med "Plant et træ" organisationen.
Transport og emballage
Produktionen og den efterfølgende konvertering af Norma sker tættest muligt på danske forbrugere, hvilket resulterer i den mindst tænkelige transportbelastning. Emballagen er miljøvenlig pap og folie som bortskaffes korrekt ved forbrænding.