Klassik lædervarer
Form, funktion og kvalitet. Punktum.
Siden 1914 har danske Viking leveret produkter i ypperlig kvalitet. Og vores Klassik lædervarekollektion er ingen undtagelse. Viking Klassik lædervarer lever op til alle forventninger om godt design, udsøgt forarbejdning og materialer af højeste klasse. Her er ingen pjank og sarte detaljer.
Alle produkterne er udført i det lækreste, bløde 1. klasses læder som holder til daglig brug og kun bliver smukkere med tiden.
Hvorfor vælge Viking Klassik lædervarer?
Der er mange gode grunde – Du får de fem bedste her.
I tråd med resten af sortimentet ligger der også stærke holdninger bag Vikings sortiment af lædervarer. Ligesom med alt andet, kan lædervarer også produceres på mange forskellige måder. Forskellen ligger især i materialernes ophav og kvalitet såvel som forarbejdningen af det færdige produkt.
Viking Klassik lever naturligvis op til alle forventninger om moderne, samvittighedsfuld og miljøvenlig produktion af høj kvalitet.
1. Materialerne er i orden
1. klasses blødt ægte læder
Alle vores huder stammer fra europæiske okser, kvier og kalve, hvor dyrevelfærd og klimaet gør, at dyrene pådrager sig et minimum af naturmærker som f.eks. ar, insektbid og infektioner.
Efterfølgende bliver huderne forarbejdet i Italien, hvor man er verdensførende indenfor miljøvenlig produktion af især blødt læder.
Læder eller skind?
Ude i verden kaldes omtrent alt for læder, men i Norden skelner man typisk mellem læder og skind, hvor sidstnævnte reelt er en blødgjort læder. Udgangspunktet er som regel det samme, forskellen er forarbejdningen, hvor blødt læder er tyndere og bl.a. bankes og gnubbes i en såkaldt stollemaskine. Af forståelsesmæssige hensyn bruger vi kun begrebet læder.
Kend forskel
Der findes mange mere eller mindre tvivlsomme lædertyper i markedet - f.eks. "bonded læder", "bycast læder" som er henholdsvist genbrugt læder og læder pålagt plast. Det magiske ord er imidlertid "full-grain" som betegner den dyrere, øverste slidtstærke narvside af huden. Viking Klassik er altid produceret af 100% full-grain læder som holder i årevis og kun bliver smukkere ved brug.
2. Farver og overflader
Viking Klassik læder findes i lang række flotte farver såvel som en naturlig udgave uden farvning og overfladebehandling.
Vores farvede læder er gennemfarvet på moderne, ugiftig vis og efterfølgende let præget for at sikre ensartethed. Denne lædertype er meget robust og let at rengøre.
Vores natur-læder er blot nænsomt garvet og beholder derved sin oprindelige overflade og farve - hvilket giver en smuk overflade som er mere levende og let får patina.
3. Designet
Viking Klassik er designet ud fra skandinaviske principper om skønhed, enkelthed og funktion. Her er ingen unødvendige dikkedarer, pynt eller mønstre, men derimod gennemtænkt design fra yderst til inderst. Farvepaletten er særligt udvalgt med en overvægt af klassiske farver tilsat lidt spræl.
Alle produkter er påført et diskret præg med vikingeskibet i sølv eller blindpræg
4. Håndværket
Forarbejdningen af Viking Klassik foregår i Nordeuropa, meget tæt på Danmark. Vores leverandør er ikke en stor fabrik, men en lille "mand- og konevirksomhed" med mange års erfaring indenfor lædervarer.
På baggrund af vores design sørger vores partner for at konstruere modellen, håndtere produktionen og kontrollere kvaliteten. På den måde forener vi talenterne, og kan vi lave et fantastisk produkt til en absolut moderat pris.
5. Detaljerne
Når du får en Viking Klassik lædervare i hånden mærker du omgående kvaliteten. Det tykke bløde læder føles helt rigtigt og dufter som det skal. Farverne er smukke, syningerne er kraftige og præcise. Lynlåsene er topkvalitet og håndtagene på lynlåsene er smukt forarbejdet. Der er ikke noget at skjule - og derfor er f.eks. vores penalhuse udført uden foring, således du kan beundre læderet fra begge sider.